Marts 2013 / Søren Ingemann Larsen

Som det vil være de fleste, der besøger denne side, bekendt, har Martinusinstituttet nu taget retslige skridt med henblik på at hindre adgangen til Martinus’ værk her på martinus-webcenter.dk. Disse retslige tiltag retter sig endvidere mod at standse salget af Martinus’ originallitteratur i form af de originale genudgivelser af Martinus' værk (såkaldte facsimileudgaver), Kurt Christiansen har udgivet, og som formidles gennem Ruth Olsen. Download brevet fra rådets advokat dateret 11. marts 2013 til Søren Ingemann Larsen, næsten enslydende breve er sendt til de øvrige lige nævnte)

Alle ovennævnte aktiviteter, som Martinusinstittet hermed ønsker at ramme, er ene og alene betinget af, at Martinusinstituttet ikke selv hverken har ønsket, evnet eller magtet at løfte disse opgaver - på trods af at disse opgaver er i 100% harmoni med Martinus’ ønsker og anvisninger.

Det Martinusinstituttet i stedet foretager sig er derimod i klar modstrid med Martinus’ ønsker og anvisninger. - Martinus har i utvetydige vendinger ved et væld af dokumenterbare udtalelser, herunder hvad der kommer til udtryk i selve Loven for Martinusinstituttet, gjort klart, at der ikke måtte ændres så meget som et komma i det værk, han efterlod sig. Og alligevel indfører Martinusinstituttet ændringer i originalværket og trækker samtidig de mennesker i retten, som i reaktion på dette og i respekt for Martinus anvisninger udgiver originalværket uden disse rettelser.

Vi står altså i den groteske situation, at rådet for Martinusinstituttet nu ved hjælp af retslige midler - den gamle verdensimpuls' magtmidler - vil hindre den fri adgang til og udbredelse af Martinus’ værk i sin originale form, og det eneste logiske formål, det kan have, er, at rådet ønsker at beskytte sine profitinteresser og kontrolmagt ved hjælp af den juridiske ophavsret, de mener, de har til Martinus’ værk. Om Martinusinstituttet rent faktisk har denne ret, er stærkt tvivlsomt, eftersom de jo ikke handler efter Martinus’ utvetydige anvisninger og retningslinjer.

En af disse anvisninger er i øvrigt, at rådet ikke må benytte sig af retssager med henblik på at beskytte værkets ophavsret. Denne beskyttelse skulle i stedet i følge Martinus bestå i, at man “gjorde det rigtige”. Og hvis Martinusinstituttet selv havde

- lagt alt materiale til fri download ud på deres webside
- udgivet Martinus’ originale og uændrede værk i topkvalitet til fremstillingsprisen

ville de dermed have undgået denne pinlige sag. For hvorfor skulle andre da gøre det??

Hvis man vil tale om "lovligt" og "ulovligt" i denne sag, er det rådet, der begår noget ulovligt ved at handle i modstrid med Martinus testamente. Martinus' testamentes §3 lyder:

“Det pålægges min universalarving og mine bobehandlere at respektere de optegnelser, jeg efterlader mig vedrørende min bisættelse, opfyldelsen af instituttets formål, administrationen af instituttet, herunder anvendelsen af min lejlighed og villa “Rosenberg" i Klint, og vedrørende eventuelle erindringsgaver.”

Sålænge rådet således ikke handler efter Martinus' love, optegnelser og dokumenterbare udtalelser, respekterer det ikke Martinus’ testamente og begår derved noget ulovligt, og det er netop det, vi reagerer på ved at handle som vi gør.

Dette testamente lader rådet, som om det ikke skal bekymre sig om. Det prøver at fremstille det, som om rådet ved det såkaldte Gavebrev (hvormed Martinus overdrager ophavsretten til Martinus Institut) har fuldstændig frihed til at gøre med Martinus' værk, som de har lyst. Men den juridiske og moralske virkelighed er, at Gavebrevet er begrænset ved hjælp af testamentet, og i testamentet står der, som ovenfor nævnt, at rådet er forpligtet til at handle i overensstemmelse med Martinus' optegnelser, som bl.a. findes i rigeligt mål i form af fyldige rådsreferater, som Martinus sørgede for blev optaget på bånd. I øvrigt henviser Martinus i sit sidste offentlige foredrag til dette testamente og betegner det som "Sagens vagt", se fx dette udpluk 5:30 inde. - Derfor bliver dette testamente et centralt element i den retssag, som rådet nu lægger op til. Her vil hele rådet og tidligere rådsmedlemmer komme til at stå til regnskab for, om de har handlet i overensstemmelse med Martinus' testamente, hvilket de dokumenterbart ikke har.

Følgende afsnit tilføjet 18. marts 2019:
Som det kan konstateres, insisterer instituttet på at videreføre denne retssag, som jo i sin essens drejer sig om, hvorvidt instituttet overholder Martinus' testamente. I testamentet står der, at universalarvingen skal overholde Martinus' anvisninger. Hvad disse anvisninger nærmere består i, ønsker instituttet at holde skjult. To vigtige kilder til disse anvisninger er rådsmødereferater, nedskrevet fra båndoptagelser, fra 1974 til 1981, og referater af de såkaldte Torsdagsmøder. Begge disse kilder ønsker instituttet at holde skjult for andre end sig selv. Vi må altså konstatere, at instituttet ønsker at kontrollere sig selv. Dette er ikke rimeligt, specielt når instituttet anlægger retssag mod handlinger, som udfordrer instituttets manglende overholdelse af Martinus' testamente. Derfor er disse to kilder nu tilgængelige for download.

Kan det være "mere ulovligt" at overtræde en ophavsret, end at adminstrere denne ophavsret i strid Martinus’ - forfatterens - lovformelige testamente?

Tror rådet virkelig, at det på længere sigt kan leve med at have forsøgt at "beskytte" og “legitimere” sine egne "ulovligheder" ved med den gamle verdensimpuls' magtmidler at retsforfølge personer, der som reaktion mod disse ulovligheder på eget initiativ og af egen lomme har gjort Martinus' originale og uændrede værk tilgængeligt - i fuld overensstemmelse med Martinus' testamente? - Og tror rådet, at disse påståede “lovovertrædere” vil ophøre med at beskytte Martinus' værk og testamentariske vilje, blot fordi rådet truer med en "retssag"? - I så fald ville vi jo ikke være meget bedre end rådet selv. Rådet svigter ved åbenlyst og dokumenterbart at handle ulovligt i forhold til Martinus’ testamente, og vi ville svigte ved ikke at reagere mod denne ulovlighed.

Ovenstående må være logik for de fleste, som har beskæftiget sig lidt med Martinus’ åndsvidenskab, og også for rådet.

Hvordan denne sag videre forløber, får vi at se. Indtil videre har mange mennesker skrevet breve til Martinusinstituttet, og mange af disse mennesker har gjort dette i form af åbne breve.

Disse åbne breve vil blive vist her. (Kom tilbage, siden er under udarbejdelse)

November 2013: Som man vil forstå, er de fire personer, som Martinusinstittuttet med gavegiveres penge nu har anlagt retssag imod for at have gjort Martinus' originale og uændrede værk let tilgængeligt for enhver interesseret, personligt anklaget, hvilket betyder, at udgifterne til at forsvare vores gerninger skal udredes af vores egen personlige økonomi.

Hvis man ønsker at bistå os økonomisk i denne sag, hvilket vil være meget velkomment, gå til https://martinus-webcenter.dk/retssag/donation.html

På forhånd mange tak.

/Søren Ingemann Larsen

Faktablad - kronologisk oversigt - FØR retssagen:



Fakta: kronologisk oversigt over 7 års retssag.





SENESTE NYT - BREAKING

11. december 2014:
Byretsdommen - DELDOM

30. august 2013:
Firkløverets svar på stævning kan hentes her.

28. juni 2013
Information til kursister på Klint

28. juni 2013
Martinusinstituttet nægter retsmægning og nægter Firkløveret fristforlængelse for svar på stævning

12. juni 2013
Martinusinstituttet sender stævning, og retssagen er en realitet

1. juni 2013
Endnu et særnummer af "Den Ny Verdensimpuls" - nr. 3 - juni 2013 - hent elektronisk udgave på nyimpuls.dk (http://nyimpuls.dk/dnv-online.html)

30. april 2013
Civilstyrelsen anmodet om at foretage tilsyn af MIs to fonde, se Ejnar Hjorths orientering.

29. april 2013
Kurt Christiansens brev til advokat Johan Schlüter på vegne af de fire sagsøgte.

13. april 2013:
Martinusinstituttet smider Jan Schmidt ud af undervisningsgruppen på grund af Jans udtalelser på Facebook.

8. april 2013:
Særnummer af "Den Ny Verdensimpuls" - april 2013 - hent en elektronisk udgave her.

29. marts 2013:
Søren Hahn sletter Facebooktråd med mere end 600 omhyggeligt formulerede kommentarindlæg i anledning af Martinusinstituttets juridiske tiltag.

Martinus testamente

Faktablad om sagen

Hvorfor trykke førsteudgaverne af Livets Bog?