Stk. 540: Divergens mellem manuskript og førsteudgaver.
- endnu en grund til at holde sig til førsteudgaverne -

I slutningen af stykket står i førsteudgaven således:

Ethvert eksisterende levende Væsen saavel som enhver eksisterende Ting udgør saaledes i sin allerhøjeste Analyse et navnløst "Noget som er". Og i ingen Analyse ses det mere klart eller bliver mere stadfæstet dette, at Guddommen er nærværende i alt og alle, end her. Og det gamle Ord: "I ham leve, røres og ere vi" faar her sin urokkelige Bekræftelse.

I manuskriptet står imidlertid:

Ethvert eksisterende levende Væsen saavel som enhver eksisterende Ting udgør saaledes i sin allerhøjeste Analyse et navnløst "Noget som er". Og i ingen Analyse ses det vel mere klart eller bliver mere stadfæstet dette, at Guddommen er nærværende i alt og alle, mere end her. Og det gamle Ord: "I ham leve, røres og ere vi" faar her sin urokkelige Bekræftelse.

(Min fremhævelse med FED)

MIs elektroniske udgave følger førsteudgaven, og man har ikke “rettet tilbage” til manuskriptet.

Takket være, at enhver nu har adgang til både manuskript og førsteudgaven af Livets Bog, har enhver forsker, som ønsker det, adgang til at danne sig sin egen mening.

Sætningen er “knudret” og ikke let at forstå grammatisk.

Spørgsmålet, man bør stille sig, er, om ændringen fra manuskript til førsteudgaven skyldes en fejl i forbindelse med trykningen eller om den skyldes et bevidst indgreb fra Martinus’ side i forbindelse med korrekturlæsningen.

Jeg er tilbøjelig til at mene det sidste. Ordet “mere” står jo to gange, og det ville være nærliggende, at Martinus derfor bevidst har fjernet det ene.

Dette viser, at man ikke “bevidstløst” blot kan “rette tilbage” til manuskriptet, hvilket mange - desværre også på MI - er tilbøjelig til at tro. Vi har i hvert fald eksempler på sådanne fejlagtige tilbagerettelser. Man kunne få den tanke, at MIs sproggruppe har overset divergensen, og derfor - heldigvis - ikke har "rettet tilbage".

Det der ville være det videnskabeligt forsvarlige ville, som tidligere udtalt, være, at lade førsteudgaven stå, som den er. URØRT. Man bør i stedet vedligeholde en liste af sådanne eksempler, og så kan enhver forsker/læser selv danne sig sin egen mening.

Her ses skærmdumps fra de tre udgaver.

Manuskript:


Førsteudgave:


Instituttets on-lineudgave juni 2020:




/Søren Ingemann Larsen - 9. august 2020