Nedenstående er en gengivelse af en tidslinje med INFORMATION om Martinus' love fra 1982, bragt som opslag på Facebook 28. september 2019.
“Der hvor uvidenheden fjernes, ophører det såkaldt onde med at eksistere”
Anledningen til at bringe denne information er nedenstående meningsudveksling i mellem Robin Petersen og Jes Arbov. Den giver et fingerpeg om, at nogen i Martinus Interessegruppe ville kunne have glæde af en opsummering af hvad der er sket i perioden 2019-2019. Gruppen er vokset til 1566 medlemmer, og de nyeste medlemmer ved ikke, hvordan det gik til, at Erhvervsstyrelsen i januar 2017 beordrede tre rådsmedlemmer til at gå ud med øjeblikkelig virkning, fordi de - ved at blive siddende for længe - havde overtrådt dansk fondslov.
Så denne tråd skal tjene til at dokumentere de vigtigste “fejl og mangler”, som er blevet påpeget angående ændringerne i Martinus love - ved hjælp af links og screenshots.
Robin skrev i sin tråd 23. september:
“Kære Jes Arbov.
Jeg ser to scenarier for mig:
Enten dokumenterer du: A) På hvilken måde Erhvervsstyrelsen reagerede ved at tvinge rådet til at overholde 1982 lovene, som du skriver. B) At det var en overtrædelse af lovene, at rådet søgte om dispensation hos Erhvervsstyrelsen. Samt C) Hvordan det kan være en tilsidesættelse af Martinus’ særdeles klare anvisninger, som du skriver, når Erhvervsstyrelsen – som jo er det organ der fører tilsyn med rådet - godkender Rådets dispensationsansøgning.”
Alternativt til ovenstående scenarie kan du i stedet vedgå, at du med dine anklager gik over saglighedens streg.”
Lovændringerne har desværre medført et magtmisbrug i form af alt for lange udpegningsperioder for rådsmedlemmerne. De, som sætter sig seriøst ind i, hvad Martinus bestemte for sit Institut, må se i øjnene, at vi har et ulovligt råd.
Den “lektie” vi kan lære er, at myndighederne desværre ikke har ressourcer til at opfylde deres “tilsynspligt”, og at det derfor er op til os - Sagens venner - at holde øje med, om Martinus love bliver overholdt. 1982-Lovene har det meget vigtige formål at beskytte Martinus værk. Det, som vi kan gøre, er at FJERNE uvidenheden og vente på, at det “såkaldt onde holder op med at eksistere”.
Ifølge dansk lov er det fonds-styrelsernes FORNEMSTE opgave - at sørge for at “stifters vilje er fulgt”. Dette er desværre IKKE lykkedes for Erhvervsstyrelsen, hvilket bl. a. ses af den ulovlige ændring af formålsparagraffen, § 3 -1982.
Dette problem vil blive taget op I landsretten af firkløverets advokat, fordi de ulovlige ændringer af lovene hænger uløseligt sammen med de ulovlige ændringer af værkerne.
Hvis sagen ender ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, vil den danske stat (Erhvervsstyrelsen) kunne blive dømt for “manglende tilsyn” med stifters vilje.
TIMELINE 2016 - 2019:
28. januar 2016
Firkløverets (dengang nye) advokat, Peer Petersen, satte i januar 2016 en undersøgelse i gang angående ændringerne i de nye love for MI fra 2014. “TRE-kløveret”, bestående af revisor Vagn Noach, Jan Langekær og jeg, sørgede for udfærdigelse af et sammenlignende skema, SKEMA A, (af de 5 paragraffer, som IKKE måtte ændres), som blev sendt til ERhvervsstyrelsen med anmodning om en vurdering af, om stifters vilje var fulgt.
De ulovlige ændringer var så alarmerende, at jeg sendte kopi af brevet til Erhvervsstyrelsen ud til ALLE mine personlige martinusvenner, inklusiv 3 rådsmedlemmer. Og for første gang lagde jeg en tråd op i Martinus Interessegruppe:
§ 3 - MARTINUSSAGENS IDENTITET - HENVENDELSE TIL ERHVERVSSTYRELSEN
5. marts 2016
Da jeg vidste, at Vagn Noach og Jan Langekær ikke var “i kridthuset” hos rådet på grund af hele Sam-sagen, hvor de var gået stærkt imod revisor Finn Bentzen, valgte jeg at henvende mig personligt til rådet. Det var vigtigt at at få en dialog igang og få budskabet om de ulovlige ændringer igennem til rådet uden distraherende fordomme
Så jeg sendte skemaet til rådet og bad dem om et møde med henblik på at få afklaret de uforklarlige ændringer i rådssammensætningen i 2014-lovene.
Vores undersøgelse havde afsløret, at rådet ikke havde været fuldtalligt med 7 medlemmer - og dermed lovligt sammensat - da beslutningen om retssagen blev taget i 2013.
Forår 2016
Rådet forholdt sig desværre afvisende med hensyn til at mødes med mig. På trods af 9 skriftlige henvendelser i forsommeren 2016, lykkedes det aldrig at få et møde i stand og få startet en dialog.
Advokaten, som havde godkendt skema A (som sammenligningnede de 5 paragraffer, som aldrig måtte ændres ) i lovene 1982 - 2014, havde KONSTATERET, at ændringerne IKKE fulgte STIFTERS VILJE. Advokaten rådede Trekløveret til at søge AKTINDSIGT for at finde ud af, hvordan det var gået til, at 1982-lovene var blevet ulovligt ændrede.
15. april 2016
Faktabladet,
“Værd at vide om lovændringerne”, var færdigt og blev sendt til rådet med endnu en anmodning om at mødes. Her var de vigtigste ændringer samlet på et A4-ark til download.
26. april 2016
SKEMA "B", som sammenlignede de resterende 6 paragraffer i 1982-lovene, som KUN måtte ændres, hvis det var "TVINGENDE nødvendigt", blev færdiggjort og sendt til rådet.
Aktindsigten afslørede, at mange af de ulovlige ændringer på mystisk vis var blevet godkendt efter et møde i Erhvervsstyrelsen den 17. Marts 1995, som rådets daværende
revisor, Finn Bentzen, havde fået i stand. Ingen fra rådet havde deltaget i dette møde. Ved dette møde blev ordene ALMENNYTTIG og UDELUKKENDE
fjernet fra formålsparagraffen (i Aktivitetsfonden) som IKKE måtte ændres.
Hvordan kunne det gå til ??
Gå ind på
https://martinus-webcenter.dk/lovene.html og kig på Skema A og B:
13. juni 2016
Rådet hyrede en ny, super-dyr, Komann-Reumert-advokat på fondsområdet, Henrik Møgelmose, og sendte i al ubemærkethed en ansøgning ind til Erhvervsstyrelsen om en NY vedtægtsændring, som skulle forlænge alle rådsmedlemmernes udpegningsperioder med 7 år lagt oveni de år, som de allerede havde siddet.
Det sørgelige er, at rådsmedlemmerne overhovedet kunne få sig selv til at sende denne ansøgning om forlængelse af rådsperioden ind. Den viste, at de slet ikke havde FATTET, at de hermed direkte MODARBEJDEDE Martinus bestemmelser om at INGEN i Martinussagen skulle have mere magt end andre.
Den nye 7-årsperiode skulle starte fra fusionen i 2014. Rådet fandt i 2013 ud af, at Finn Bentzens såkaldt geniale “To-fonde-Fundament ikke var genialt alligevel. Faktisk fandt de ud af, at det var IMOD stifters vilje, så de ansøgte om at fusionere tilbage til een fond igen.
Screenshot med udpluk af rådets halvandet-år-for-sent indsendte ansøgning om denne lovændring. Det må være det, som man kalder en “efterrationalisering” - for tre af rådsmedlemmerne sad ulovligt på deres pladser. Men åbenbart havde de omsider fattet, at de var blevet “opdaget” og måtte foretage sig noget.
15. juni 2016
Aktindsigten (i alt 1500 sider) var så overvældende, at jeg indså, at jeg for at kunne fremlægge dokumentationen for rådet på en logisk, overskuelig måde, måtte fremstille den i et powerpointshow.
Da Jan Langekær hørte om showet inviterede han mig til Kragsbjerggård og Thorsten Dreier tilbød at optage det på video til youtube. Så jeg skrev til rådet og tilbød dem en fremvisning af showet som skulle fremføres i Odense den 23. Juni.
Link til
powerpointshow.
21. juni 2016
Rådet sendte tredie afvisende svar - formuleret af deres advokat - hvori han skrev, at myndighederne var meget omhyggelige med at følge stifters vilje og at lovændringerne derfor måtte være helt OK. Den tilsendte dokumentation angående de mange fejl og mangler, blev end ikke kommenteret.
Dette svar beviste, at rådet overhovedet ikke læste den dokumentation, som de havde fået tilsendt, men valgte at tro BLINDT på Styrelsernes afgørelser.
Det er heri HELE problemet ligger. Styrelserne har ikke ressourcer til at afværge smarte revisorer, som “bevæger sig i en gråzone af påklistret autoritet”. Og så længe rådet ikke forsker seriøst, men blot TROR blindt på autoriteterne, kan lovene ikke blive ført tilbage til stifters vilje fra 1982.
Screenshot med udpluk af rådets advokat-svar:
14. og 21. juli 2016
Blev informations-videoen “Tilbage til Martinus Love 1982” lagt op på youtube og link sendt til rådet.
Samtidig opfordrede vi - i nedenstående tråd i Martinus Interessegruppe - til, at rådet udskiftede efter Martinus bestemmelser og at rådet aktivt ville hjælpe med til at “rydde op” i de mange ulovlige lovændringer, som var blevet afsløret i skema A og B.
Ingen vidste noget om rådets hemmelige ansøgning om vedtægtsændring og 7 års forlængelse, og vi håbede på det tidspunkt stadig på, at Per Jan Neergaard ville gå ud og at rådsmedlemmerne ville udskifte i alt TRE medlemmer fra og med mindedagen den 13. August 2016
“DET SOM SKER I RÅDET DEN NÆSTE MÅNED ER AF AFGØRENDE BETYDNING FOR MARTINUSSAGEN.”
28. juli 2016
Modtog jeg et 8 sider “ikke svar” fra rådet uden nogen form for mod-dokumentation af de dokumenterede fejl og mangler, som vi havde påvist. Brevet sluttede med en personlig “afvisning”
Screenshot af “afvisning”:
13. august 2016, Mindedagen på Klint
Eftersom jeg plejer at gå til mindedagen og har underholdt med klassisk fløjtespil til denne festlige begivenhed tre gang i perioden 1998-2008, gik jeg - på trods af rådets ”afvisning” - også til mindedagen i 2016.
Men denne gang drejede det sig om at lægge VÆGT bag Martinus ord om, at “INGEN kan smides ud fordi ingen er blevet smidt ind”.
Men til min STORE overraskelse roterede Rådet IKKE. Så den 21. august lagde jeg følgende tråd op:
"NU HAR VI ET UGYLDIGT RÅD I MARTINUS SAG: 14. AUGUST 2016 gik den “guddommelige glans” endegyldigt af rådet ved Martinus Institut."
25. august 2016
Efter at vi havde forvisset os om, at rådet stadig ikke havde udskiftet, sendte Trekløveret - på advokatens opfordring - en klage til Erhvervsstyrelsen over at TRE rådsmedlemmer blev siddende ulovligt.
Screenshot af klage til Erhvervsstyrelsen over, at 3 rådsmedlemmer ikke udskiftede:
5. december 2016
Vi modtog fornyet aktindsigt og fandt rådets ansøgning fra 13. Juni om den DYBT ulovlige vedtægtsændring, som skulle forlænge deres rådsperioder med yderligere 7 år.
Det protesterede TRE-kløveret imod sammen med Rolf Elving og Jes Arbov.
Screenshot med udpluk af vores protest
12. januar 2017
Erhversstyrelsen tillod IKKE vedtægtsændringen, men skrev til rådet at Per Jan Neergaard, Trine Müller og Jacob Kølle skulle udtræde “med øjeblikkelig virkning”
Screenshot: Emil fra Erhvervsstyrelsen’s afgørelse til rådet.
17. januar 2017
Rådet besluttede - uden at give en begrundelse på sin ulovlige handlemåde i nedenstående mødereferat - at søge dispensation fra Martinus bestemmelser om udskiftning efter 7 år i rådet.
Det er det SØRGELIGE ved denne sag, at rådsmedlemmerne ikke blot “tænkte tanken” om at gå IMOD Martinus udtrykkelige love, men rent faktisk BAD dansk retsvæsen om at HJÆLPE sig IMOD Martinus!
HVORDAN kan de sove godt, når de arbejder imod verdensgenløsningen på denne måde?
Dette screenshot er en SJÆLDENHED. Her ses nemlig det ekstraordinære rådsmødereferat fra Martinus Åndsvidenskabelige Institut, som lå i aktindsigten.
MI er jo desværre ikke åben og transparent med hensyn til rådets arbejde, hvilket vil kunne bekræftes i håndteringen af Sam Zinglersens testamente, som fulgte i månederne straks efter...
27. januar 2017
4K’s advokat fornemmede - før nogen af os andre - at rådsmedlemmerne nok ikke ville finde sig i Erhversstyrelsens “udsmidelse”.
Advokaten foreslog, at det ville være “formålstjenligt”, at han udfærdigede en juridisk “advarsel” til Emil Bach Worsøe, i tilfælde af at rådet skulle finde på at indsende en dispensationsansøgning. Vi havde på det tidspunkt fundet ud af, at Emil kun var 29 år og meget uerfaren, så 4k indvilligede.
Set i “Menneskerettighedsdomstols-perspektiv” lavede advokaten en genistreg her (tror jeg)
Ved at give Erhvervsstyrelsen en advarsel INDEN de begik den store fejl - at give dispensation imod stifters vilje - ser fejlen umiskendeligt - endnu STØRRE ud :-)
Det ses tydeligt nu, at Peer Petersen er en uhyre dygtig og langtskuende strateg for 4K.
Screenshot af advokatens TRE argumenter for, at Erhvervsfondslovens § 61 ikke giver mulighed for dispensation fra at udskifte efter 7 år i rådet.
7. februar 2017
Gavegiverne måtte - på grund af Erhvervsstyrelsens “udsmidning” af de tre rådsmedlemmer - nu betale endnu flere penge til IGEN at hyre super-fonds-advokat, Henrik Møgelmose, fra Kromann og Reumert. Han skrev en meget lang ansøgning om dispensation for Trine og Jacob.
Begrundelsen viste sig at være den retssag, som rådet havde kørende.
Her ses screenshot med udpluk af “begrundelsen”, hvor advokaten giver et meget “negativt” billede af 4K og den verserende retssag og nærmest fremstiller 4K som en flok forbrydere. Han undlader omhyggeligt at fortælle HVORFOR 4K trykte førsteudgaverne og - dygtig, som han er - lykkes det ham at fremstille retssagen helt sort-hvidt til MI’s fordel. Han beskylder f. eks. 4K for at trække sagen i langdrag ved at forlange videnskabeligt “syn og skøn” på MI’s udgivelsespolitik.
Hvordan analyserer “den seriøse forsker” et sådant uvidenskabeligt argument?
Screenshot af rådets begrundelse:
21. februar 2017
4Ks advokat anbefalede, at også “Trekøveret”, (som han kaldte Vagn Noach, Jan Langekær og mig), skulle sende en “skjult advarsel” til Emil i Erhvervsstyrelsen, så han ikke i sin uerfarenhed fandt på at give rådet dispensation. Han foreslog at vi skulle fortælle Emil om den historiske baggrund. Vi fandt frem til, at rådet kun har været lovligt sammensat i 14 ud af 36 år.
Også vores “skjulte advarsel” vil i Landsretten få Erhvervsstyrelsens fejl til at se endnu STØRRE ud.
Her screenshot af udpluk fra “trekløverets” (Vagn, Jan og mig) - brev til Emil i Erhvervsstyrelsen.
20. marts 2017
Fra 7. februar 2017 kan man i korrespondancen mellem Emil Bach Worsøe (Erhvervsstyrelsen) og advokat Henrik Møgelmose (MIs Kroman Reumert-advokat) - tydelig mærke et skift hen imod en mere hjertelig tone.
Vores advokat antydede, at Henrik Møgelmose måtte have taget personlig kontakt til unge, 29-årige Emil i Erhvervsstyrelse, for at få dispensationen igennem på trods af, at den gik KLART imod stifters vilje.
Som det ses advarslen ovenfor, som 4Ks advokat skrev 17. januar, begik Emil fra Erhvervsstyrelsen den fejl, at MISBRUGE Erhvervsfondslovens § 61.
Screenshot af Erhvervsstyrelsens tilladelse til dispensation efter § 61; 4 år ekstra til Trine Müller og 2 år ekstra til Jacob Kølle.
5. maj 2017
4Ks advokat anbefalede at vi klagede over dispensationen til OMBUDSMANDEN:
Vi skrev selv klagen, men fik hjælp af advokatens firme, Bird § Bird, med at få den sat rigtig ind i en professionel mappe.
Klagen var delt i to dele
1) Klage over dispensationen
2) Klage over manglende tilsyn med 1982-lovene (det vidste vi var forældet, men advokaten rådede til, at vi benyttede dispensationen til at få “spotlight” på de ulovlige ændringer af formålsparagraffen i 1995).
Her se Ombudsmands-klagemappen, hvor med Martinus Love fra 1982 prydede side 1 :-)
5. maj 2017 - fortsat
Det var på mange måder en historisk dag, da vi afleverede klagen hos Ombudsmanden. Nu var vi nået til vejs ende.., nu kunne vi ikke beklage os “højere” i dansk retsvæsen og vi troede i vores naivitet ikke, at rådet kunne begå flere fejl..
Vi skulle blive klogere ...for da vi rutinemæssigt søgte aktindsigt i august 2017, fandt vi ud af at rådet - i al hemmelighed - var i fuld gang med at fusionere med Sam Zinglersens Fond.
Nu var der tale om en handling, som gik BÅDE imod Sam Zinglersens testamente og imod Martinus love fra 1982, så vi måtte “på med vanten” og “påvise fejl og mangler” overfor både rådet, Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Screenshot med foto af afleveringsholdet, desværre var Vagn Noach for syg til at deltage.
18. august 2017
Ombudsmanden svarede på 1. del af klagen (dispensationen), at vi først skulle klage til Erhvervsankenævnet, førend han kunne tage stilling til, om han ville lave en undersøgelse.
Her screenshot med udpluk af Ombudsmandens svar
18. august 2017 fortsat
Ombudsmanden afslog blankt at indlede en undersøgelse af vores 2. klagepunkt, som var Erhvervsstyrelsens manglende tilsyn med Martinus Love fra 1982.
Begrundelsen var at:
“ombudsmanden selv afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse”
Hermed havde vi fået en nyttig dokumentation på, at dansk retsvæsen ikke har magtet at bevare Martinus love fra 1982, så de følger stifters vilje.
Den dokumentation vil blive aktuel i Landsretten og er MEGET vigtig ved Menneskerettighedsdomstolen.
Screenshot af ombudsmandens afslag på tilsyn af 1982-lovene
30. august 2017
På Ombudsmandens opfordring indsendte vi klagen over dispensationen til Erhvervsankenævnet.
Vores problem var, at Erhvervsstyrelsen nægtede at betragte os som “part i sagen”
Screenshot af hele klagen:
21. december 2017
Erhvervsankenævnet nægtede at behandle vores sag idet de mente - ligesom Erhvervsstyrelsen - at vi ikke var “part i sagen”. Vi fik at vide, at den eneste måde, hvorpå vi kunne opnå “partsstatus", var at lægge sag an imod Martinus Institut.
Som åndsforskere vidste vi, at den vej skulle vi IKKE gå, vi skulle bestemt IKKE anlægge nogen retssag.
Screenshot med Erhvervsankenævnets afslag
17. maj 2018
Advokaten tilrådede - for at afprøve en aller sidste chance for at opnå “partsstatus overfor Erhvervsstyrelsen og Erhvervsankenævnet, at Jan Langekær indsendte en personlig klage til Ombudsmanden over Erhvervsankenævnets afgørelse.
Jan Langekær skulle forlange at få “partsstatus”, fordi Martinus Institut havde lagt sag an imod HAM
Screenshot af Jans kortfattede klage til Ombudsmanden
29. juni 2018
På grund af MI's ansøgning om at fusionere med Sam Zinglersens Fond, hvilket stred imod Martinus Love fra 1982, tilrådede Advokaten, at vi endnu engang klagede til Ombudsmanden over at ordet “UDELUKKENDE” var fjernet imod stifters vilje.
Selvom fjernelsen af ordet var “forældet”, var det ikke desto mere denne ulovlige handling imod stifters vilje tilbage i 1995, som havde medført at en ny ulovlig handling, som ikke var forældet, nemlig at søge om fusion med Sam Zinglersens Fond.
Fusionen ville ikke have kunnet komme på tale, hvis ordet "udelukkende" stadig havde stået i formålsparagraffen i 2014-lovene
Screenshot af vores 3. Klage til Ombudsmanden
25. februar 2019
Ombudsmandens afslog BÅDE at behandle klagen over dispensationen ( 17.maj 2018) OG klagen over fusionen med Sam Zinglersens Fond (29. Juni 2018) med samme begrundelse som vores første klage ( se svaret 18. August 2017)
”Ombudsmanden afgør selv, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse”
Hermed er vi - som 4K’s advokat udtrykte det i telefonen - blevet “MISHANDLET af alle instanser” i DANSK retsvæsen - på grund af manglende interesse (“ressourcer”) for vores lille, “ubetydelige” Martinussag.
Screenshot af udpluk af Ombudsmandens svar
2. - 19. juli 2019
Byretten besluttede at nægte Kurt Christiansen udsættelse på trods af lovlig lægeattest og begge retsdage blev gennemført på trods af, at 4K’s advokat blev nødt til at nægte at forsvare Kurt.
Advokat Peer Petersens begrundelse lød:
“Det er imod al god, dansk advokatskik, at forsvare en klient, som har meldt lovligt forfald.”
Advokaten kærede samme dag Byrettens beslutning om ikke at udsætte retssagen og han forlangte, at 2. Del af Byretssagen SKULLE gå om, så Kurt kunne forsvare sig selv. I kæringen stod, at Kurt Christiansens lovelige sygemelding skulle respekteres ifølge gældende dansk retspraksis.
I
Facebooktråden: "TILGIV dem, thi de VIDE ikke, hvad de GØRE." kan man læse, hvor dårligt den sygdomsramte Kurt Christiansen blev behandlet af dansk retsvæsen.
18. juli 2019
Kurt Christiansen forlod det fysiske plan.
19. juli 2019
2. del af Byrets-DOMMEN faldt. Det blev - som ventet - den “udeblivelsesdom”, som dommeren var nødsaget til at give Kurt Christiansen, fordi han ikke havde “forsvaret sig” ved de to retsdage.
Eftersom firkløveret - imod deres vilje - bliver betragtet som en helhed, hæfter de alle fire for hinandens “forbrydelser” Derfor fik HELE Firkløveret Kurt Christiansens “udeblivelsesdom”
Se på screenshot 4K’s advokats (telefoniske) forklaring på, hvordan Kurts udeblivelsesdom betød, at MI fik 100% ret i sin “påstand”, og hvorfor dommeren ikke stillede spørgsmål til Jacob Kølles FAKE-tabsopgørelse.
1. august 2019
Byrettens dom blev anket til Landsretten.
Forsynet hjalp - ved hjælp af den umoralske “udeblivelsesdom", som indeholdt Jacob Kølles FAKE tabsopgørelse - med at gøre det let for Firkløveret at tage beslutningen om at ANKE dommen til Landsretten.
Der var ikke skyggen af tvivl om at man skulle anke, efter den uretfærdige behandling, som Kurt Christiansen havde fået.
Firkløveret er intakt med alle fire, grønne, kløverblade i behold :-) idet Kurt Christiansens enke, Anette Christiansen, har besluttet at føre Kurts "kamp” videre for ham.
På grund af dødsfaldet er anken dog delt i to, en anke for Kurts dødsbo og en anke for resten af Firkløveret.
Screenshot Kurts dødsbo’s anke
1.august 2019 fortsat
Screenshot af anke for de tre andre
29. september 2019
STATUS for Martinus Love 1982, september 2019
Dokumentationen på den “mishandling” Kurt Christiansen fik, og den “mishandling” de mange klager til danske retsinstanser har fået igennem de sidste 2 ½ år, har nu hobet sig op - i kronologisk orden - hos advokaten.
Når man ser tilbage, tegner advokatens tydelige plan sig. Lige siden han i januar 2016 bad "Trekløveret" (Vagn Noach, Jan Langekær og mig) om at lave et sammenlignende SKEMA "A" for lovene fra 1982 og lovene fra 2014.
Da han i 2016 havde studeret skemaet, pegede han på §3 og sagde triumferende: "DEN ændring er ikke til at komme udenom".
Nu ses det klart, at advokaten hele vejen har haft en strategisk plan, som vil komme til udfoldelse i Landsretten....
Dokumentationen på det danske retssystems AFMAGT overfor ændringerne imod stifters vilje i vores lille ubetydelig Martinusfond, ligger PARAT til anvendelse i forsvaret for Martinus VÆRK :-)
I landsretten er det rådet, som skal forsvare sine handlinger imod Martinus værker og love.
Ved Menneskerettighedsdomstolen står det danske retsvæsen for tur.
Den danske stat skal i Strassbourg forsvare den behandling, den har givet Martinus Love fra 1982 og den behandling værket har fået - i kraft af Erhvervsstyrelsens manglende tilsyn med Martinus Åndsvidenskabelige Institut.
30. September 2019 1)
Her ses den meget omtalte § 61, i Erhvervsfondsloven, som advokaterne er DYBT uenige om, hvordan skal fortolkes.
4Ks advokat har lavet en dybtgående analyse ud fra de forarbejder, som resulterede i denne paragraf.
Det er bl.a. § 61, som vil komme på tale ved Menneskerettigheds-domstolen.
I kan se advokatens fortolkning ovenfor, ved 27. januar 2017.
30. september 2019 . 2)
Advokaten advarede 27. januar 2017 Erhvervsstyrelsen om, at det ville stride IMOD stifters vilje at give dispensation (se hans tre argumenter ved 27. januar 2017).
Han dokumenterede stifters vilje ved hjælp af lovene fra 1982 og en samling Martinus-citater om rådssammensætningen.
Derfor vil Erhvervsstyrelsen stå med meget "røde" ører, hvis sagen kommer helt til Strassbourg.
De kan umuligt forsvare sig med, at de IKKE vidste besked at stifters vilje ikke var fulgt.
Screenshot af udpluk af advokatens "advarsel" til unge Emil I Erhvervsstyrelsen
Hvorfor har Forsynet anbragt en ung og helt uerfaren fuldmægtig på denne vigtig post?
30. september 2019 3)
Her kommer hvad jeg mener må være “sund fornuft” angående §61:
Peer Petersen påstår, at det er U-lovligt at bruge § 61 til at give dispensation imod stifters vilje
Emil påstår at det er lovligt at bruge § 61 til at give dispensation imod stifters vilje
HVEM har ret, hvem tolker § 61 “rigtigt”?
Eftersom deres uenighed er blevet ført helt op til Erhvervsankenævnet og Ombudsmanden, d.v.s Danmarks aller HØJESTE retsinstans, som begge BEGGE har NÆGTET at tage stilling, er der kun
MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLEN i Strassbourg tilbage
1) Har Peer Petersen ret i, at dispensationen strider imod fondens 1982-vedtægter?
2) Har Peer Petersen ret i, at Emil har brugt § 61 som et alternativ til den vedtægtsændring, som rådet ansøgte om den 13. juni 2016, med som Emil ikke ville tillade, og hvorved rådet fik nye 7 år som rådsmedlemmer ved fusionen i 2014?
3) Har Peer Petersen ret i, at et afslag på dispensation IKKE ville have bragt fondens eksistens i fare?
Screenshot med rådets udpegningsperioder på opgørelse marts 2018, siden da har Pernilla udskiftet med Peter Bentsen.
30. september 2019 4)
Hele ovenstående INFORMATIONS-timeline - med dokumentation - vil blive lagt ud som et link på martinus-webcenter snarligst. Forhåbentlig til GLÆDE for NYE medlemmer i Martinus Interessegruppe, som SERIØST vil FORSKE i, hvad det er, der er sket.
Som afslutning kommer her FREMTIDS-VISIONEN på et screenshut som viser, hvordan udskiftningen BURDE have foregået lige siden Willy i 2001 var eneste medlem fra Martinus tid. Willy sidder og blokerer for, at vi kan få “det nye” i gang, som Martinus kaldte det.
Willy Kuijper har opfundet sin helt egen åndsvidenskabelige “omfortolkning”, nemlig “på livstid” af det, som Martinus sagde til de “faste” rådsmedlemmer i 1981, nemlig at de skulle blive siddende:
“så længe de ønskede for at “hjælpe det nye igang”
(DET Martinus-CITAT MÅ DU GERNE BEKRÆFTE, ROLF, FOR DET HAR JEG KUN FRA DIG)
For at vise hvad der sker med formands og næstformandsposten den dag det hele “kører” efter Martinus “automatiske udskiftningsprincip”, har jeg på skemaet ladet Willy udtræde i 2020.
30. september 5) Rolf Elvings svar og mine gensvar::
Rolf Elving:
”Princippet var at vi selv fik lov til at bestemme når vi ville træde ud. Det fik vi fordi vi skulle igangsætte "det nye". Det kunne man så ikke vide eksakt hvor lang tid det ville tage.
Det var dog ikke tale om "livstid". Det er en senere opfindelse. Derfor hed det "overgangsråd" eller overgangsbestemmelser. Overgang til "det nye".
________________________________________________________________________________
Ingrid:
TAK, Rolf, 😉 "Overgangsrådet" beskrives i detaljer i § 11, 1982, som hedder "Overgangsbestemmelser".
Der står faktisk i kommentarerne, at de gamle medlemmer må blive siddende:
"i så lang en årrække, som de hver især ser sig i stand til at bestride deres hverv."
og at
"Efter hans ønske fastsætter disse medlemmer selv
tidspunktet for deres udtræden af rådet."
Det må være ovennævnte to sætninger, som Willy Kuijper har omfortolket til "livstid".
Det er med andre ord et spørgsmål om, hvor god en åndsvidenskabelig moral Willy besidder, og om han overhovedet har forstået Martinus "automatiske udskiftningsprincip" ?
Mon Willy forstår, hvad Martinus mente, med at de "gamle rådsmedlemmer" havde det :
"som en særlig opgave at sætte sig så godt som muligt
ind i hans holdning og synspunkter."
Hvis man læser rådsreferaterne, er man ikke i tvivl om, at det selvfølgelig ikke er livstid, Martinus mente. Men selvom Willy sad med til møderne, er det jo ikke sikkert, at han hørte efter, og lovene fra 1982 tror jeg ikke han har present..... :-)
Her screenshot af starten af § 11, 1982, “Overgangsbestemmelser”
Ingrid:
Bemærk at rådsmedlemmerne kun skal sidde i 6 år indtil Willy er gået ud. Jeg spurgte flere gange rådet, hvilken "tvingende nødvendighed", som gjorde, at de ændrede i § 5 i 2001 og forlængede rådsperioden til 7 år - på trods af at Willy ikke gik ud:
Hverken Willy eller rådet svarede på spørgsmålet...
Martinus mente, at 6-års-perioden skulle sikre en hurtigere udskiftning i "overgangsperioden", altså så længe, der sad nogle "gamle" tilbage.
Det står i § 11 stk. 5 , her på screenshot:
30. september 2019 6)
Stakkels vildfarne råd, som faldt for juraen istedet for at holde sig til moralen:
De har valgt Kromann og Reumert, som er et af de aller dyreste advokatfirmaer i DK, og de har fået MEGET dårlig rådgivning, sådan som jeg ser det - udfra alt hvad man kan læse af dokumenterne i aktindsigten.
Rådet er blevet nødt til at have TO eksperter, een fonds-ekspert (Henrik Møgelmose) og een copyrights-ekspert.(Martins Dahl).
FAKTA er, at advokatpengene RULLER ud af MI's gavekasse dagligt, med absolut INGEN mulighed for at NOGENSINDE komme tilbage igen....Rådet er fanget i en ond spiral, som de ikke vil se i øjnene, og det kan kun blive lidt værre hver dag.
De 1,2 millioner, som 4K blev idømt i udeblivelses-dommen er baseret på Jacob Kølles FAKE tabsopstilling. Den tabsopstilling vil blive pillet fra hinanden i Landsretten, Ruth vil f. eks kunne fortælle, at MI har fortalt hende i 2009, at de solgte højst 25 Livets Bog 1 om året.
HVORDAN kan Jacob Kølle på den baggrund få sig selv til at PÅSTÅ, at MI har TABT salget af 4717 eksemplarer af Livets BOG? Hvad er det nu, der står i disse bøger, det kan koges ned til:
"Vær sand og ærlig i alle livets forhold",
- her ses Jacob Kølles "heltedåd" på screenshot, er det ikke det udtryk, du gerne vil bruge om rådet, Søren Hahn?
30. september 2019 7)
Konklusion:
Forsynets veje er uransagelige:
Hvis ikke MI havde anlagt en retssag, ville vi ALDRIG have kunnet få ændringerne af Martinus Love fra 1982 ind i billedet i Landsretten, eller have fået lovændringerne frem i lyset ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.
Vi har nu lært af Ombudsmanden og Erhvervsankenævnet, at vi ikke kan blive “part i sagen” førend vi SELV (altså venner af martinus sag) anlægger en retssag.
Har Forsynet mon derfor en PLAN med at lade rådet anlægge en retssag? - en retssag, som vil kunne vende sig imod dem selv som en boomerang i Strassboug?
Det forudså Kurt Christiansen, og kun tiden vil vise, om han har ret.
Ingrid Holck - 8. oktober 2019
