Hvorfor Martinus valgte et selvsupplerende råd?

I en Facebooktråd skriver Rolf Elving følgende:

Bo N. Andersen spørger: Hvorfor valgte Martinus en lukket styreform uden noget krav om åbenhed overhovedet?

Spørgsmålet er formuleret, som om Martinus virkelig valgte en lukket styreform. Hvor alt SKAL ske indenfor lukkede døre. Hvor har Bo denne viden fra? - Og hvordan passer dette med alkærlighedens videnskab? - Kort sagt, med Martinus’ måde at tænke på?

At der ikke skulle vælges rådsmedlemmer på demokratisk vis skyldes jo, at rådet skulle arbejde i harmoni med de kosmiske analyser, "det overordnede". Dette bevirkede eksempelvis, at man ikke kunne indgå i den gældende samfundsstruktur, som ville give mulighed for økonomisk støtte fra samfundets side. Det var således ikke muligt at lave "højskoler". Betingelsen for denne støtte var, at der skulle være samfundsrepræsentanter med i rådet. Det åbnede op for, at mennesker, som ikke var særligt interesserede i åndsvidenskaben og den moral, den repræsenter, også ville blive beslutningsdygtige. Mennesker der hverken troede på reinkarnation eller karmaloven. Derfor sagde Martinus "nej tak" til denne model. Begrundelsen for dette var, at der kun skal være medlemmer i rådet, som forstår og respekterer hans vilje, den vi lærer om ved studiet af bøgerne og ikke mindst gennem studiet af rådsreferaterne. For at prioritere de kosmiske analyser, var Martinus nødt til at lave et selvsupplerende råd.

At rådet blev selvsupplerende kom sig af, at man skulle finde dem, som kunne og ville opfylde den struktur, som opfyldte alkærlighedslovene. Det var så overgangsrådets opgave at sætte det nye igang. Af samme grund kunne de selv afgøre, hvornår de ville forlade rådsfunktionen. Der var således aldrig tale om, at man skulle blive siddende på livstid, tværtimod handlede det nye om, at med strukturen modvirkede den slags - ved at indføre rotationsprincippet. Så overgangsrådet var ikke indsat på livstid, men kunne selv afgøre, hvornår man mente, at det nye system var stabilt og velfungerende nok. Med indførelsen af de regulerede skift på positioner, som Martinus anbefalede. Såvel med hensyn til rådsfunktionerne, som andre roller indenfor de fælles arbejdsopgaver. På den måde skulle det modvirkes, at det netop bliver et lukket system. Venskabskorruption eller overdrevet magtbegær skulle modvirkes.

Er denne styrelsesform, som Martinus anbefalede, en lukket styrelsesform? - Modellen bygger jo på overholdelsen af de kosmiske analyser, og hvis den skal beskrives som lukket, så må man mene, at det er i kontakt med analyserne at være "lukket". Allerede på den tid fandtes der i Sverige en lov, som hedder offentlighedsprincippet, dvs at myndigheder og endog virksomheder, er åbne for offentlighedens inspektion, således at de ikke kan fungere hemmeligt, uden at offentligheden kan få indsigt i og bekræftelse på, at alt sker efter det gældende regelsystem. Og hvor sandsynligt er det, at Martinus ville skabe et system, der var ringere? - Mindre åbent, mindre transperant?

Det svage punkt i Martinus’ model er, at den forudsætter, at de, der starter systemet, også forstår det. Forstår hvad det vil sige, at det skal styres i kontakt med alkærlighedens principper, dvs sådan at de kosmiske analyser bliver gennemført i praksis. Ellers implementeres en struktur, som ikke er i kontakt med "det overordnede", en struktur som ikke er åben og transparant, som ikke indfører skift på positionerne, som ikke prioriterer moral, men forretning, og yderligere indvælger medlemmer, som er af samme opfattelse som dem selv, og ikke nødvendigvis nogen, som prioriterer overholdelsen af de kosmiske analyser højest. Derfor understregede Martinus vigtigheden af, at de, der indvalgtes i rådet, som en selvfølge var godt hjemme i de kosmiske analyser.

Martinus var således nødt til at benytte sig af et selvsupplerende system, på grund af den meget usædvanlige opgave, der her var tale om, nemlig at implementere et system, der var i kontakt med de kosmiske analyser. Og det "materiale", han havde til rådighed, var de personer, der på dette tidspunkt var til rådighed. I sidste ende afhang således mulighederne for den opgaves gennemførelse af disse personers evner til at forstå Martinus.

Nu er så rådsreferaterne tilgængelige, hvilket jo er et tegn på åbenhed, som dog ikke er særligt vellidt af det nuværende styrende råd. Nu er det muligt at studere, fra kilden, hvad Martinus egentligt mener med en struktur, der i praksis bliver en overholdelse af de kosmiske analyser. Og hvis jeg bare har forstået lidt af alkærlighedsbegrebet, så er jeg sikker på at den på alle måder er for åbenhed og transparans. Men undersøg selv hvad Martinus har sagt ...

Rådsreferaterne kan hentes her.


Rolf Elving /29. juli 2019