Åbent brev til rådet - med bilag

Kære Willy Kuijper, Per Jan Neergaard, Trine Möller, Jacob Kølle Christensen, Peter Bendtsen og Mary McGovern

Åbent brev til rådet

Martinus’ Sag er vores fælles sag, og det er derfor med stigende undren, jeg har iagttaget, at rådet ufortrødent træffer beslutninger, der synes at være i disharmoni med analyserne i Det Tredie Testamente.

Når man læser udskrifterne fra bestyrelsesmøderne 1974-81, fremgår det meget klart, at rådet er forpligtet til at følge analyserne. Som årvågen iagttager og ven af Sagen må jeg derfor uvilkårligt spørge, hvilket mandat I har til at træffe disse tilsyneladende ulogiske og ukærlige beslutninger.

Som dokumentation for den opfattelse, at rådet er forpligtet til at rette sig efter de kosmiske analyser, har jeg vedhæftet et dokument – ”Rådets mandat” – hvoraf det fremgår, at det var Martinus’ udtrykkelige ønske, at rådet skal underordne sig de kosmiske analyser og lægge dem til grund for dets beslutninger.

Debatten på Facebook har vist, at Sagens mangeårige venner i mange tilfælde slet ikke er informeret om, at Martinus har sat denne grænse for rådets magt. En af Instituttets betroede – og på de sociale medier meget synlige – medarbejdere har ved utallige lejligheder åbent og kategorisk benægtet, at det forholder sig sådan.

Jeg har derfor 4 spørgsmål, som jeg vil bede jer svare på:
  1. I lyset af den almindelige debat og i forlængelse af de to foregående åbne breve til jer vil jeg gerne spørge, med hvilken begrundelse, I mener, at det er logisk og kærligt ikke at udgive Martinus’ originale værk, men kun moderniserede udgaver af Det Tredie Testamente?
  2. Jeg har ikke kunnet finde belæg for, at Martinus har talt for, at rådet kan anlægge og føre retssager. Tværtimod siger Martinus under bestyrelsesmøderne ganske klart, at det ikke er den måde, Sagen skal løse sine problemer på. Mit spørgsmål er derfor, med hvilken bemyndigelse I har anlagt retssagen?
  3. Hvordan kan I med udgangspunkt i, hvad Martinus udtaler på de omtalte bestyrelsesmøder, tillade, at jeres egne medarbejdere på sociale medier energisk benægter, at Martinus Institut skal rette sig efter analyserne? Dermed tillader I jo, at vedkommende særdeles synlige medarbejder arbejder aktivt for at undergrave Martinus' autoritet.
  4. Men mindre I kan dokumentere, at det er logisk og kærligt ikke at udgive Martinus' originale værk, og at retssagen imod "firkløveret" er i overensstemmelse med Martinus' anvisninger for sit råd og i harmoni med de kosmiske analyser, vil jeg gerne bede jer om at forklare med hvilken begrundelse, I fortsat sidder i rådet? For Martinus var der ingen tvivl. Hver enkelt medarbejder står helt frit, og ønsker man ikke at arbejde efter de kosmiske analyser, er det hans udtrykkelige ønske, at man skal forlade arbejdet.
Jeg forstår, hvis I finder disse spørgsmål ubehagelige, men mange gange går vejen mod større klarhed, forståelse og tilgivelse gennem visse ubehagelige stadier. Det er en almen erfaring, at det hører vores udviklingstrin til og desværre ikke altid kan undgås. Det er mit oprigtige håb, at vi er helt enige om, at Martinus' anvisninger skal følges, og at vi derfor også kan have en konstruktiv dialog om dette. For kun ved at arbejde samvittighedsfuldt i overensstemmelse med analyserne sikrer vi, at Martinus’ ånd er repræsenteret så rent og klart på Martinus Institut, som det er muligt.

Kærlig hilsen

Jes Arbov


(bilag til ovennævnte brev:)
Rådets mandat

I de sidste år af sit liv arbejdede Martinus sammen med bestyrelsen på at udarbejde en struktur for, hvordan arbejdet inden for Martinus Institut skulle organiseres og ledes efter hans fysiske bortgang. Det foregik på den måde, at han til bestyrelsesmøderne sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i detaljer drøftede de love og retningslinjer, der skulle være bestemmende for alle aktiviteter inden for rammerne af Martinus Institut.

Disse drøftelser i forbindelse med bestyrelsesmøderne er i dag dokumenteret, fordi alle møder fra 1974 frem til Martinus’ bortgang i 1981 blev optaget på bånd. Der er løbende blevet lavet udskrifter af disse bånd, og det er disse udskrifter, der ligger til grund for følgende betragtninger og dokumentation.

Det går som en rød tråd gennem referaterne, at Martinus ønskede at gøre det hele så simpelt som muligt. Det fremtidige arbejde skulle ikke reguleres ved komplicerede love og indviklede paragraffer. Instituttets love skulle indskrænkes til det absolut nødvendige, og ellers skulle arbejdet indrettes således, at medarbejderne i almindelighed og bestyrelsen i særdeleshed fulgte de kosmiske analyser, således som Martinus havde formuleret dem i Det Tredie Testamente, og indrette tilrettelæggelsen af arbejdet og de forskellige aktiviteter i overensstemmelse med dem.

Det er nødvendigt at have hele Martinus’ forfatterskab med som baggrund for at forstå Martinus’ og bestyrelsens arbejde med at fastlægge den kommende struktur for Martinus Institut – eller som Martinus betegner den Strukturen. Med Strukturen mener Martinus alle de principper og bestemmelse, der skal regulere arbejdet. Denne struktur er i sit fundament identisk med analyserne i Det Tredie Testamente. Når Martinus derfor omtaler Strukturen, henviser han både til analyserne i forfatterskabet og de principper og bestemmelser, der i overensstemmelse med analyserne blev fastlagt under bestyrelsesmøderne. Det er baggrunden for, at selve lovteksten kunne indskrænkes til et minimum, for hele fundamentet for Martinus Instituts virke var givet med det Det Tredie Testamente. Det eneste afgørende vigtige var, at bestyrelsen sikrer, at de beslutninger og de aktiviteter, den satte i gang, var i overensstemmelse med næstekærlighedsloven, hvilket vil sige, at de skulle være til glæde og velsignelse for alle levende væsner. Det er helt essentielt at forstå dette for at få den rigtige opfattelse af de grænser for magtudøvelse, Martinus gav bestyrelsen. For i kraft af de mange udtalelser, Martinus kommer med under bestyrelsesmøderne om, at arbejdet skal indrettes efter de kosmiske analyser, er det umiddelbart klart, at det binder bestyrelsen til at rette sig efter disse anvisninger, og at den i alt, hvad den foretager sig, konsekvent og samvittighedsfuldt skal arbejde for, at alle beslutninger er i harmoni med loven om næstekærlighed.

Det umiddelbare resultatet af Martinus’ og bestyrelsens arbejde med Strukturen blev ”Love af 25. maj 1982 med rådets kommentarer”. Martinus var ikke glad for betegnelsen bestyrelse, fordi det havde for mange associationer i retning af den traditionelle samfundsstruktur med overordnede og underordnede, og han bestemte derfor, at rådet, var en bedre betegnelse, fordi den i højere grad understøttede forestillingen om menneskers principielle lighed i kosmisk forstand.

Love af 1982 fastlagde, at bestyrelsen skulle være selvsupplerende. Nye medlemmer indgår for en periode af fem år, og genindtræden kan ikke finde sted. Rådet udpeger to suppleanter, som deltager i rådets møder uden stemmeret. Medlemmer indgår for en periode af fem år, og genindtræden kan ikke finde sted. De oprindelige rådsmedlemmer fra 1981 kunne dog sidde så længe de ville, indtil de selv valgte at træde ud af rådet (jf. ”Love af 25. maj 1982 med rådets kommentarer”, §5). Martinus understregede, at overgangsrådet skulle implementere “det nye” og holde øje med, at dem der indgår i rådet, har en fundamental forståelse af de kosmiske principper. I dag sidder kun Willem-Jan Kuijper tilbage fra det oprindelige råd.

Set ud fra en traditionel demokratisk tankegang virker tanken om et selvsupplerende råd umiddelbart problematisk. For hvordan undgår man nepotisme, magtmisbrug og korruption. Til det er der kun at sige, at netop fordi Martinus i forbindelse med udarbejdelsen af Strukturen lagde afgørende vægt på og bestemte, at det er de kosmiske analyser om næstekærlighed, der skal være fundamentet for rådsarbejdet, er grænserne for rådets magtudøvelse på forhånd fastlagt.

Til støtte for denne opfattelse bringes følgende citater fra bestyrelsesmøderne 1974-1981.

Citat 001 – 22. januar 1974 – side 3:
M: Der kan ændres i administrationen, men der kan jo ikke ændres i de virkelige.. i de kosmiske betingelser.

Citat 002 – 22. januar 1974 – side 5:
M: Men bestyrelsen skal jo så.... det er det, vi sidder og ordner, hvad bestyrelsen skal. Det skal bare være i kontakt med kærligheden.

Citat 003 – 22. januar 1974 – side 5:
M: Vi skal bruge den slags, der kommer tilbage med kærlighed og velsignelse. Men når jeg har lavet det sådan ... det ser måske "indviklet ud. Det er ikke så indviklet. Det er kun at ... hovedprincippet er, at det skal betinge, at vi har virkelig nogle ordentlige mennesker i bestyrelsen... virkeligt fremragende….,at vi ikke tager den første den bedste, som i den grad… måske vil spille en rolle.

Citat 004 – 22. marts 1974 – side 4:
Der kræves ingen kontrakter, -- ikke noget. Men her er strukturen, - her er, hvad det drejer sig om. Og er man glad for at opfylde de betingelser, så er man jo meget... og er man ikke det, så kan man jo lade være.

Citat 005 – 5. marts 1974 – side 2:
Vi danner en kultur. Og så er vi med i den kultur. Denne kultur har sine principper, – opfylder hele kristendommen, – så at sige. Kristendommen er jo ikke en religion. Den er en videnskab, – som vi nu har lavet det... så er den en videnskab.

Citat 006 – 5. marts 1974 – side 10:
H: Der er nok en del som synes, at det bestyrelsen laver, det kan laves bedre.
M: Ja. Men det behøver vi ikke at bryde os om. For vi ved, at vi opfylder de kosmiske betingelser. Så kan man blæse på, hvad de andre siger.

Citat 007 – 21. maj 1974 – side 10:
Men synes de ikke om at være med... at være medarbejdere... jamen, så kan de jo lade være. Det er ikke dem, der skal til at betinge, hvor moralen i denne sag nu opstår. Den skal ikke dikteres af nogen udefra... den er allerede skrevet i Livets Bog. Og det skal bestyrelsen være rigtig bevidst i. Og... det gør jo slet ikke noget, at de går.

Citat 008 – 21. maj 1974 – side 11:
Vi skal ikke beskyttes ved love eller noget. Vi har beskyttelsen i, at det bliver lavet rigtigt, – og at hver laver sine ting rigtigt. Den, der ikke laver sine ting rigtigt, -- så må vi lade ham gå. Hvis han vil til at lave om på det, så må han gå. Den magt må bestyrelsen jo have. Reglerne er jo efter mine analyser.

Citat 009 – 25. september 1974 – side 20:
M: Man må egentlig... man er faktisk en vogter. Man er faktisk kun en vogter af alkærlighed. Man er en vogter af strukturen. Ja, for den er lavet. Og medarbejderstaben skal vide, at det er ikke Jer, der... ja, I er med i det.. I akcepterer det, men det er ikke Jer, der har bestemt, at det skal være sådan. Det er en bestemmelse, der faktisk er evig... og så må man regne med, at der er et forsyn, der er den virkelige overordnede. I er kulturens repræsentanter.

Citat 010 – 25. september 1974 – side 20:
For jeg mener, – bestyrelsen har jo en bestemmende magt. Og den skal lave det, og den skal lave det... men dem, der får opgaven med bestyrelse hos os, de kan ikke lave strukturen om. En jordemoder, der tager en jordemoderpost, hun må jo følge jordemoderposten. Altså... det skal rigtig pointeres, at det er ikke Jeres vilje, at I er med i det samme... Det er en højere vilje, der vil det sådan... I er kun vogtere af, at det bliver sådan... eller I er med til, at det skal være sådan. Og hvis de så gør vrøvl... Jamen, de har da lov til at lade være med det. Det er slet ikke nogen betingelse. Du har lov til at lade være med det. Men så kan du ikke lave det der.

Citat 011 – 10. december 1974 – side 7-8:
T: Det vil sige, at vi faktisk er inde på det rette spor, sådan set, når man siger, vi opretter selvstændige grupper, som arbejder med sit område selvstændigt. Og den gruppe, der hedder bestyrelsen, den har samtidig til opgave at sørge for, at de grupper ikke gør noget, som er i modstrid med analyserne.
M: Ja, ja.
T: Det er deri, at det er bestyrelsens opgave at være vogter, - det er at kunne sige til gruppen, at det der... det kan I ikke gøre, for det er i modstrid med analyserne.
M: Ja, det er jo klart, at der skal holdes øje med, om de følger analyserne... at de ikke finder på at lave andre ting. Det skal jo passe med analyserne. Så kan vi jo have mange grupper, og de skal allesammen passe med analyserne.

Citat 012 – 4. marts 1975 – side 8:
Det skal vi jo... sagen skal være et eksempel for sine medarbejdere. Det kan den ikke være, hvis vi benytter de gammeldags metoder. Den skal være sådan, at sagen er upåklagelig. Den er et eksempel på overholdelse af kosmiske analyser.

Citat 013 – 16. december 1975 – side 6:
M: Hvis det er en, der sådan laver disharmoni i bestyrelsen, så duer han jo ikke. Bestyrelsen skal jo være en fuldstændig eenhed ... . Altså det kosmiske princip... de danner enheder, de der hører bønnerne. Og disse bestyrelsesmedlemmer skal jo allesammen være inde i sagens analyser, og vide at det er... det må de drøfte indbyrdes, hvis der er noget, de ikke er... og hvis den nye ikke er. Så må han have det at vide, – sådan skal det være. Hvis han kommer med noget, — han synes... Så må man sige: Er det noget, man kan lave ... efter analyserne.

Citat 014 – 24. juni 1980 – side 3:
M: I er jo vokset ind i sagen af Jer selv på grund af Jeres interesse, og fordi jeg kunne se, at jeg kunne stole på, at analyserne var fundament for Jer.

Citat 015 – 24. juni 1980 – side 5:
Vi må blot sørge for, at bøgerne bliver trykt ordentligt, at der virkelig er et skelet i sagen, og at det hele går efter principperne, - efter analyserne.

Citat 016 – 6. januar 1981 – side 4:
Bestyrelsen er jo så at sige i stedet for mig. Nu er jeg garanti for bøgerne og for analyserne. Nu overgår det altså til bestyrelsen, som om det var deres værk, der kommer ud. De holder øje med, at der ikke er nogen, der forvansker dem eller stjæler fra dem. De holder øje med, at det går sin ordentlige gang, at de bliver ordentligt berettet. Det skal bestyrelsen sørge for. De er værkets vogtere. De er det faste punkt for det hele. Og de er det faste punkt for selve instituttet. Og i det hele taget det faste punkt for sagen for hele verden.

Det fremgår således af bestyrelsesmødereferaterne, at de ”kosmiske betingelser” (citat 001) for bestyrelsens arbejde er, at det skal være i ”kontakt med kærligheden” (citat 002), og dette kan aldrig ændres (citat 001). For at realisere dette behøver rådet ”virkelig ordentlige” eller ”virkeligt fremragende” mennesker i bestyrelsen (citat 003).

De mennesker, der vil være med i arbejdet – på ligegyldigt hvilket niveau – kan komme og gå frit, de er ikke bundne. Men betingelsen for at deltage i arbejdet, er, at man har accepteret Strukturen (citat 004). Hvis man som medlem af bestyrelsen har accepteret de vilkår, behøver man ikke bekymre sig om kritik, for så opfylder man de kosmiske betingelse – eller de kosmiske analyser – og kan blæse på, hvad andre siger (citat 006). Er man uenig i moralen, må man gå. Bestyrelsen skal holde øje med, at medarbejderne arbejder i kontakt med analyserne (citat 007).

Arbejdet skal ikke beskyttes ved love eller ”noget” (fx retssager), men ved at arbejdet blive lavet rigtigt efter de kosmiske analyser, og hvis nogen ikke er villige til at indordne sig under analyserne, må de gå. For ”reglerne er jo efter mine analyser” (citat 008).

Rådet er forpligtet til at informere medarbejderstaben om, at det har accepteret at lede i overensstemmelse med Strukturen – dvs. de kosmiske analyser i Det Tredie Testamente – og at det arbejder under ledelse af forsynet, og at det har forpligtet sig til at være vogter af Strukturen. Det betyder, at rådet har forpligtet sig til at sikre, at arbejdet på Martinus Institut udføres i overensstemmelse med alkærligheden (citat 009).

Det er ikke rådets opgave at følge sin egen vilje. Det er derimod rådets opgave at følge en højere vilje og sikre, at arbejdet inden for Instituttets ansvarsområde indrettes efter denne højere vilje. Hvis enkelte medarbejdere ikke ønsker at arbejde på de vilkår, kan de ikke deltage i udførelsen af arbejdet (citat 010). Bestyrelsen har således til opgave at sørge for, at ingen inden for Instituttets rammer arbejder ”i modstrid med analyserne” (citat 011).

Sagen skal være ”upåklagelig”, den skal være” et eksempel på overholdelse af kosmiske analyser” (citat 012). Bestyrelsesmedlemmerne skal være godt inde i analyserne. Når der stilles forslag, skal disse forslag ikke godkendes, med mindre de kan realiseres i overensstemmelse med analyserne (citat 013). Bestyrelsen er Martinus’ fysiske repræsentant på jorden. Den er Sagens faste punkt og skal sikre, at alt går rigtigt for sig og er i overensstemmelse med, hvad Martinus selv ville have gjort (citat 016).

Med den struktur, som Martinus fastlægger for rådets fremtidige arbejde og virke i bestyrelsesreferaterne, er problemstillingen vedrørende det selvsupplerende råd stort set løst. For det er indiskutabelt rådets forpligtelse at holde sig til de kosmiske analyser og lægge dem til grund for enhver stillingtagen og beslutning. Rådet er forpligtet til at informere medarbejderstaben om, at det har accepteret at lede sagen i overensstemmelse med Strukturen – dvs. de kosmiske analyser i Det Tredie Testamente – og er der nogen i rådet eller blandt Instituttets medarbejdere, der ikke er villige til at indordne sig under analyserne, må de gå (citat 008 og 009). På den måde har Martinus sikret, at alt går rigtigt for sig, og at Sagen bliver ledet efter de samme principper, som han selv lagde til grund for sin ledelse.

På mange måder er Martinus’ organisering af rådsarbejdet genialt. For med bestemmelsen om, at det er bestyrelsens opgave at følge – ikke sin egen vilje – men de ”kosmiske analyser”, har Martinus sikret, at hans Institut bliver videreført i den rette ånd. Og det må som en logisk konsekvens af dette være sådan, at hvis rådet bliver gjort bekendt med, at dets beslutninger på visse punkter ikke er i harmoni med de kosmiske analyser, og at der indiskutabelt findes mere kærlige og logiske måder at gøre tingene på, er rådet forpligtet til at forholde sig til disse forslag og ændre kurs, således at det til enhver tid leder i overensstemmelse med de kosmiske analyser. For kun på den måde sikres det, at rådet opfylder Martinus’ bestemmelser og moralen i Det Tredie Testamente og dermed fortsat forbliver ”kulturens repræsentanter” (citat 009).

Der opstår først problemer i det øjeblik, at rådet ikke vedkender sig dette grundlag for ledelse og lader hånt om de kosmiske analyser for i stedet at handle i overensstemmelse med dets egen vilje. Det har stort set været situationen siden Martinus fysiske bortgang, og vi kan i dag se tilbage på en 35 årig periode, hvor rådet ikke har fungeret efter grundlæggerens tydeligt udarbejde bestemmelser og hensigt.

Der er i disse år opstået følgende problemer: I relation til den verserende retssag betyder det, at retssagen efter alt at dømme er ”ulovlig”, når den vurderes i forhold til det mandat, rådet har fået af Martinus, og at rådets afvisning af at publicere det originale værk ligeledes er det.

Retssager er ikke forenelige med Strukturen, og Martinus forklarer eksplicit flere steder i bestyrelsesmødereferaterne, at Sagen ikke skal føre retssag. Hvad angår rådets nuværende udgivelse af værket, er det utvivlsomt i strid med bestyrelsens vedtægter og Martinus’ udtalelser om, “at bøgerne skal være så billige, som det overhovedet kan lade sig gøre” (Strukturen, 5. februar 1974 - side 16). Dertil kommer, at rådet i form af åbne breve og publicerede artikler i Den Ny Verdensimpuls er blevet præsenteret for analyser, som rent logisk påviser, at rådets afvisning af at publicere det originale værk er ukærlig og ulogisk. Rådet og Martinus Institut er i flere forskellige sammenhænge – dels i åbne breve og artikler og dels på sociale medier – blevet opfordret til at fremlægge dokumentation for, at det er kærligt og logisk ikke at publicere det originale værk. Rådet og Martinus Institut har imidlertid på intet tidspunkt fremlagt denne dokumentation.

Martinus har eksplicit forpligtet rådet til at følge analyserne i Det Tredie Testamente, og rådsmedlemmerne er forpligtet til at acceptere Strukturen for at kunne sidde i rådet. Det betyder imidlertid også, at hvis rådet er ude af stand til at dokumentere, at deres beslutninger i en bestemt situation er i overensstemmelse med de kosmiske analyser, og andre uden for rådet kan fremlægge logisk konsistente analyser, der viser hvorledes det i den givne situation er muligt at handle i overensstemmelse med analyserne, er rådet forpligtet til at følge disse anvisninger. Det kan rådet ganske enkelt ikke undsige sig.

Ved at undsige sig og nægte at handle i overensstemmelse med analyserne, handler rådet på egen hånd imod Strukturen, og det må da gå af (citat 007, 010, 013).

/Jes Arbov, Rønde den 7. maj 2016.








Rådets svar den 20. maj 2016

Kære Jes Arbov,

Tak for din henvendelse.

Vi skal gøre opmærksom på, at båndafskrifterne fra rådsmøder i Martinus’ tid er blevet offentliggjort ulovligt på en hjemmeside uden tilladelse fra Instituttet og de implicerede personer. Offentliggørelsen er således både en krænkelse af Instituttets ophavsret og en krænkelse af navngivne personers ret til et privatliv.

Vedrørende dine spørgsmål har vi følgende bemærkninger:

Ad 1) Martinus Institut udgiver Martinus’ værk uden at ændre i dets indhold, og de nye udgaver afspejler i højere grad end i nogen tidligere udgave det autentiske værk (manuskriptet, førsteudgaven og Martinus’ egne efterfølgende rettelser i senere udgaver), ord for ord. Se eventuelt sproggruppens “Orientering om udgivelse af Martinus’ værk” her: www.martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Diverse/ Orientering_om_udgivelse_af_Martinus_vaerk_2014-08-08.pdf.

Ad 2) Martinus har på rådmøder udtalt, at “vi skal bort fra retsforfølgelser” og mente, at man skal forsøge at løse konflikter i mindelighed. Men han har ligeledes på rådsmøder udtalt, at “Benyttelsen af vores litteratur må vi have retten til. Der må vi passe på retten, for ellers ved man aldrig, hvad der sker med det hele.” (Rådsmøde 05.02.1974)

Martinus udtalelser i båndafskrifterne er indimellem modstridende, og de skal oftest ses i en bestemt kontekst. Man kan derfor ikke blot tage en enkelt udtalelse og hævde, at det generelt er Martinus vilje. Førstnævnte udtalelse omhandlede for eksempel udelukkende en situation omkring personalesager på Instituttet og var ikke en generel betragtning.

Ligeledes kan man sjældent finde entydige tilkendegivelse i analyserne omkring de praktiske udfordringer, der kan være med for eksempel den daglige drift af Instituttet, udgivelse eller beskyttelse af værket.

Rådet, der via gavebrev, testamente og fundats har fået overdraget ansvaret for Instituttet og Martinus’ værk er således nød til selv at vurdere, hvad de bedste beslutninger for Instituttets arbejde er. I tilfældet med retssagen har der ikke været nogen tvivl om, at en retssag desværre var nødvendig for at beskytte værket nu og i fremtiden. Se eventuelt dokumenter om beskyttelse af værket her: www.martinus.dk/da/martinus-institut/ophavsret

Samt dokumenter om retssagen her: www.martinus.dk/da/emneoversigter/martinus-instituts-ophavsret

Ad 3) Rådet følger ikke med i alt der sker på de sociale medier, og det er ikke rådets opgave at blande sig i, hvordan Instituttets medarbejdere udtaler sig privat. Rådet og Instituttet deltager som institution ikke i diverse debatter og står alene inde for Instituttets og rådets egne informationer, herunder den information, der kan findes på Instituttets hjemmeside. Samtlige ansatte og frivillige ved Instituttet er engagerede i loyalt at overholde Martinus’ ønsker, samt at arbejde efter Martinus’ analyser.

Ad 4) Rådet har dokumenteret baggrunden for retssagen, samt at de nyeste udgaver afspejler det autentiske værk. Jf. pkt. 1 og 2. Rådet vil, når retssagen er afsluttet ved dansk ret, desuden offentliggøre en uddybende redegørelse over retssagens forløb og baggrund.

Til orientering er samtlige dine udokumenterede påstande i det vedlagte dokument ikke korrekte. Vi opfordrer dig til at orientere dig nærmere på Instituttets hjemmeside, hvor du kan finde dokumenterede oplysninger om Instituttets arbejde.

Med kærlig hilsen
Rådet for Martinus Institut

Mariendalsvej 94-96 • DK-2000 Frederiksberg
+45 38 38 01 00 • raadet@martinus.dk
martinus.dk • facebook.com/MartinusInstitut
martinuscenter.dk • facebook.com/MartinusCenter




Mit svar den 23. maj 2016

Kære Willy Kuijper, Per Jan Neergaard, Trine Möller, Jacob Kølle Christensen, Peter Bendtsen og Mary McGovern

Tak for jeres svar.

Desværre er meget af det, I skriver, ikke sandt. Lad os se på det, punkt for punkt.

1. Martinus Institut udgiver Martinus’ værk uden at ændre i dets indhold.

Det er instituttets opgave, at “bevare Martinus samlede værker uændret, som de foreligger fra hans side og gøre disse værker tilgængelige for interesserede”. Det er denne opgave, som I ved udelukkende at udgive bearbejdede og moderniserede udgaver forsømmer at udføre, og dermed overtræder I jeres egen formålsparagraf.

At I ændrer værket og i samme åndedrag påstår, at I “udgiver Martinus’ værk uden at ændre i dets indhold” er en helt igennem udokumenteret påstand. Martinus har ikke givet andre bemyndigelse til at ændre i hans værk, og den skelnen mellem form og indhold, som I foretager, er helt jeres egen opfindelse. I har da heller ikke på Instituttets hjemmeside eller andre steder dokumenteret, at det er muligt at ændre retskrivningen til den til enhver tid gældende retskrivning, uden at det påvirker indholdet. Udover at påstanden er udokumenteret, er den også uvidenskabelig. For den strider mod den almindeligt gældende opfattelse inden for sprog- og litteraturvidenskaben og editionsfilologien. Med jeres udgivelse går I derfor imod videnskaben og den alment gældende praksis for udgivelse af litterære og filosofiske værker, uden at I gør jer den ulejlighed at dokumentere, at videnskaben tager fejl, og I har ret.

Når I derfor påstår, at I udgiver Martinus’ værk uden at ændre indholdet og samtidig fastholder, at I repræsenterer et åndsviden-skabeligt institut, er der i virkeligheden tale om videnskabelig uredelighed.

2a. Martinus’ udtalelser på rådsmøder vedrørende retssager skal ikke opfattes som en generel regel.

Martinus udtaler sig om dette ved flere forskellige lejligheder og var meget tydelig vedrørende dette punkt. For eksempel også hvor han udtaler: "M: Jo, men det er ... vi kan jo ikke .. vi kan ikke optræde med retssager og sådan noget. Det er ikke på den måde, at vi skal beskytte os" (Rådsmøde 22.01.1974).

Det kan være svært at forstå, at rådet tilsyneladende ikke er sig bevidst, at en retssag er en særdeles alvorlig overtrædelse af de kosmiske analyser om næstekærlighed. I samfundets nuværende retssystem er der uundgåeligt en komponent af hævn og straf. Det er lige præcis af den grund, at retssystemet slet ikke er egnet til konfliktløsning inden for Sagen, og det er derfor heller ikke spor tilfældigt eller situationsbestemt, når Martinus i forbindelse med rådsmøderne gentagne gange og i forskellige sammenhænge advarer mod at tage dette middel i anvendelse. Ved at føre retssag bringer rådet sig således i disharmoni med den ny verdensimpuls, og rådet er af den grund heller ikke længere – som Martinus forklarer det – "det endelige". Ved at føre retssag stiller rådet sig selv uden for det faste punkt, som det ifølge Martinus er forpligtet til at være.

2b. "Benyttelsen af vores litteratur må vi have retten til. Der må vi passe på retten, for ellers ved man aldrig, hvad der sker med det hele.” (Rådsmøde 05.02.1974)

I bringer dette citat som et eksempel på modstridende udtalelser fra Martinus, men I har på intet tidspunkt dokumenteret, at en retssag er den eneste mulige udvej, og I har dermed heller ikke påvist, at det var tvingende nødvendigt at anlægge retssagen.

Uden en juridisk vurdering som dokumenterer, at retssagen er den eneste måde, hvorpå I kan sikre copyrighten til værket, må denne beslutning derfor anses for at være i strid med det mandat, som I har fået af Martinus.

2c. Rådet, der via gavebrev, testamente og fundats har fået overdraget ansvaret for Instituttet og Martinus’ værk er således nødt til selv at vurdere, hvad de bedste beslutninger for Instituttets arbejde er.

I henviser her til juraen, men undlader samtidig at gøre opmærksom på, at Martinus’ Sag først og fremmest er en moral, og at der er her sat helt klare grænser for rådets råderum og handlemuligheder. Ifølge Martinus skal Sagen være et upåklageligt eksempel på overholdelse af kosmiske analyser (Rådsmøde 04.03.1975). Ønsker man ikke at deltage i arbejdet under de betingelser, ja så må man gå (Rådsmøde 21.05.1974). Når I derfor skriver, at I har fået ”overdraget ansvaret”, undlader I samtidigt at gøre rede for de betingelser, der er forbundet med denne overdragelse af ansvar. I forsømmer dermed at informere om, at der er sat klare grænser for karakteren af de ”beslutninger”, I har lov til at træffe, og at alle jeres beslutninger skal harmonere med analyserne og den ny verdensimpuls’ moral.

3. Rådet følger ikke med i alt der sker på de sociale medier, og det er ikke rådets opgave at blande sig i, hvordan Instituttets medarbejdere udtaler sig privat.

Der er ikke tale om "private" udtalelser, men om en betroet medarbejder, der kommer med særdeles kontante udtaler i strid med analyserne, og som samtidig optræder som en hel- eller halvofficiel repræsentant for Martinus Institut. Dette accepteres uden videre af rådet, mens vi omvendt ser, at medarbejdere, der på de samme sociale medier erklærer sig enig i, at man ved at straffe mennesker efter juridiske love bryder de kosmiske love om at tilgive, uden forudgående advarsel eller dialog bliver smidt ud som medarbejder ved Martinus Institut.

Vi ser således, at medarbejdere, der udtaler sig imod analyserne uden videre kan fortsætte som medarbejdere, så længe de støtter og er loyale mod rådets overtrædelse af analyserne, mens de medarbejdere, der udtaler sig i overensstemmelse med analyserne, bliver frataget medarbejderskabet, hvis deres forsvar for analyserne er i strid med rådets overtrædelse af de samme analyser.

4. Rådet har dokumenteret baggrunden for retssagen, samt at de nyeste udgaver afspejler det autentiske værk.

Rådet har på intet tidspunkt dokumenteret, at retssagen er den bedste eller eneste udvej. Når rådet hævder, at de nyeste udgaver ”afspejler det autentiske værk" er det decideret forkert ud fra en editionsfilologisk betragtning. Ifølge editionsfilologien er den "autentiske tekst" identisk med førstetrykket af et værk. Det er klart misvisende at betegne en tekst, der er ændret, og som ikke er godkendt af forfatteren, som ”det autentiske værk” eller er værk, som “afspejler det autentiske værk “.

Dertil kommer at rådets redegørelse fra februar 2016 ”Om ophavsretssagen - kommentar fra rådet” er særdeles mangelfuld og fejlbehæftet (jf. f.eks. http://martinus-webcenter.dk/retssag/debatindlaeg/2016-02-15-sil-kommentar-til-mi-redegoerelse.html, hvor de mange mangler, fejl og fordrejninger er omhyggeligt dokumenteret).

I afslutter jeres svarmail med at skrive, at ”Til orientering er samtlige dine udokumenterede påstande i det vedlagte dokument ikke korrekte.” Det er svært at se, hvordan I er nået frem til denne konklusion. Lad os derfor tage punkterne – hvis sandhedsværdi I blankt afviser – ét ad gangen.

1. Rådet har ikke vedkendt sig sin forpligtelse til at følge de kosmiske analyser (citat 009).

Hertil kan man spørge, hvor Sagens interesserede kan læse, at rådsmedlemmernes magtbeføjelser er begrænset af de kosmiske analyser, og at det enkelte rådsmedlem kun kan optræde som et retsmæssigt medlem af rådet så længe det vedkender sig og handler i overensstemmelse med analyserne. Det er absolut vigtigt, at alle interesserede er informeret om det mandat, som Martinus har givet rådet. Den måde, hvorpå Martinus har begrænset rådets magt, er nemlig på en gang enkel og genial, og ordningen er det eneste værn imod, at rådet udvikler sig i retning af et diktatorisk styre. Da rådet ikke er underlagt nogen form for demokratisk kontrol, er det af essentiel betydning, at de kosmiske analyser er retningsgivende og rammesættende for det daglige arbejde – og dermed for alle væsentlige beslutninger. Ved siden af samfundets lovgivning, er det det eneste, der begrænser rådets magt. Dette er mig bekendt ikke meldt åbent ud, og rådet sidder dermed på et mandat, som ikke er offentliggjort og alment kendt. Det siger sig selv, at dette er i strid med den åbenhed og transparens, som bør kendetegne Sagen.

2. Rådet har siden 1981 i en lang række tilfælde handlet i åbenlys modstrid med de kosmiske analyser, uagtet at dette er en overtrædelse af den struktur, som det er forpligtet til at følge (citat 001, 006, 007, 008, 010, 011, 012, 013, 014, 015 og 016).

Rådet har på intet tidspunkt dokumenteret, at genudgivelsen af Det Tredie Testamente er i overensstemmelse med analyserne, ligesom I heller ikke har godtgjort at retssagen – der er i åbenlys modstrid med analyserne – var “det mindste onde” og den eneste måde, hvorpå copyrighten kunne bevares. Så længe denne dokumentation ikke foreligger, må disse beslutninger anses for at være i strid med analyserne.

3. Rådet er i mange sammenhænge blevet præsenteret for saglig og velargumenteret kritik, der detaljeret har gjort rede for, på hvilke punkter rådets praksis helt principielt har været i åbenlys disharmoni med den logik og næstekærlighed, som er det bærende i de kosmiske analyser.

Det er sket gennem et utal af breve til rådet gennem årene, sådan som det bl.a. er dokumenteret i Den Ny Verdensimpuls. I fremtiden bliver det historikerens opgave at kulegrave dette omfattende materiale. I denne sammenhæng vil jeg henvise til de åbne breve, jeg tidligere har sendt, hvis hovedindhold er samlet i dokumentet "Bevisets stilling". Heri påviser jeg formelt logisk med argumenter og analyser hentet fra den løbende debat, at det er ulogisk og ukærligt at undlade at udgive originaludgaven af Det Tredie Testamente.

4. Det har været et gennemgående træk ved rådets ledelsesstil, at det ikke har forholdt sig sagligt og vedkommende til denne kritik, men uden videre afvist den.

Jeres eget svarbrev herunder, er et godt eksempel på, hvad jeg mener. I postulerer og afviser, men tager ikke sagligt og samvittighedsfuldt stilling til de rejste problemstillinger. Det samme gælder de åbne breve. Her har I endnu ikke forholdt jer til substansen eller taget konkret stilling til den fremførte argumentation. Jeres redegørelse “Om ophavsretssagen - kommentar fra rådet” adresserer slet ikke de principielle spørgsmål, som debatten har rejst. Redegørelsen bærer præg af at være et partsindlæg, og den er som sådan upassende for et institut, der betegner sig selv som åndsvidenskabeligt.

5. Det er karakteristisk, at rådet i forbindelse med sin afvisning ikke forklarer, hvorfor kritikken er uberettiget, eller klarlægger på hvilken måde dets egen praksis er i overensstemmelse med analyserne i Det Tredie Testamente. Som Martinus formulerede det, kan man kan ganske vist ”blæse på, hvad andre siger”, men kun når man ”opfylder de kosmiske betingelse” (citat 006). Det er imidlertid betegnende for rådets ledelsesstil, at det ”blæser på, hvad andre siger”, uagtet at kritikken er rejst, netop fordi det ikke opfylder de kosmiske love, som det er dets ufravigelige opgave at sikre bliver overholdt (citat 001, 006, 007, 008, 010, 011, 012, 013, 014, 015 og 016).

Jeres svar herunder bekræfter rigtigheden af denne påstand. I forklarer jo netop ikke, hvorledes jeres egen udgivelse er i kontakt med de kosmiske analyser eller på hvilken måde, I overholder de kosmiske analyser ved at anlægge retssagen. Jeres skrivelse fra februar “Om ophavsretssagen - kommentar fra rådet” viser, at I ikke med udgangspunkt i de kosmiske analyser, er i stand til at forholde jer sagligt og konkret til den fremførte kritik. Den principielle og metodiske måde at anskue problemstillingen om værkets udgivelse på, som jeg har fremført i de åbne breve fra 2. juni og 5. november 2015, forholder I jer heller ikke til.

6. Til trods for at rådets mange og systematiske overtræder af de kosmiske analyser – og dermed den struktur, som Martinus gav det som opgave at vogte – bliver rådets medlemmer siddende. Rådet retter sig således ikke efter Martinus’ bestemmelse om, at den som ikke vil indordne sig og handle i overensstemmelse med analyserne, må gå (citat 007, 008).

Dette er indlysende sandt. Til trods for at rådet indtil videre har været ude af stand til at påvise, at udgivelsen af Det Tredie Testamente under den ændrede titel Det Tredje Testamente er i overensstemmelse med en logisk og kærlig genudgivelsespraksis, og det endvidere heller ikke har ikke dokumenteret, at et retligt søgsmål er den mest logiske og kærlige måde at håndtere den opståede tvist om værkets udgivelse på, drager rådet ikke den logiske konsekvens af dette. Rådet befinder sig således i øjeblikket i den situation, at det ikke er i stand til at dokumentere, at det løser sine kerneopgaver i overensstemmelse med analyserne. Til trods herfor tager rådet ikke den logiske konsekvens af dette, men bliver siddende.

7. Det samme gælder for medarbejdere ved Martinus Institut. De kan uden videre frasige sig forpligtelsen til at handle i overensstemmelse med de kosmiske analyser, uden at det får konsekvenser, og de kan forblive på betroede poster.

At en Kosmos-redaktør på halvoffentlige fora, åbenlyst og uden at det får konsekvenser, kan argumentere imod og blankt afvise, at de kosmiske analyser er anvendelige som fælles referenceramme og værdigrundlag for konfliktløsning i en alvorlig situation, som den vi er vidne til nu, svarer utroligt dårligt til de krav, som Martinus stillede til medarbejderskab inden for Instituttets rammer.

8. På den måde er rådet i dag i en situation, hvor det ikke selv overholder de kosmiske analyser og heller ikke fungerer som vogter af sagen ved at se til og sikre, at Martinus Instituts øvrige medarbejdere tilrettelægger og udfører deres arbejde i overensstemmelse med de kosmiske analyser.

Dette er en følgeslutning af de fremførte kommentarer til de ovenstående punkter.

9. Rådet udfører dermed ikke den opgave, Martinus har givet det.

Martinus har givet rådet den opgave at handle ud fra analyserne. Når rådet – som vi i øjeblikket er vidne til – ikke er i stand til at løfte denne opgave og derfor heller ikke kan dokumentere, at det handler i overensstemmelse med analyserne, udfører rådet selvsagt ikke den opgave, Martinus har givet det.

I brevet underskriver I jer "Rådet for Martinus Institut", men der er her – hvis vi vurderer det nøgternt i forhold til ovenstående betragtninger – blot tale om et råd, der kalder sig ”Rådet for Martinus Institut”. Ifølge Martinus bestemmelser for sit Institut, har rådet ved at gå uden om analyserne og handle på egen hånd, afsat sig selv, og ud fra den betragtning har Martinus ikke i øjeblikket et råd på Mariendalsvej. Men heldigvis er der et åndeligt råd, som drager omsorg for Sagen og leder alt på bedste vis, og det er uundgåeligt, at der en dag igen vil sidde et råd på Mariendalsvej, der er indstillet på at følge analyserne.

Kærlig hilsen
Jes Arbov




Rådets svar den 26. maj 2016

Kære Jes Arbov

Tak for dit svar.

Vi kan konstatere, at vi ser helt forskelligt på tingene.

Vi har hørt lignende påstande og spekulationer fra de sagsøgte under og udenfor retssagen, og de er gennemgående i strid med byrettens dom og med Martinus ønsker for sit værk og sit Institut. Vi har allerede adresseret denne type påstande adskillige gange, og vi mener ikke at yderligere personlig dialog vil medføre et positivt resultat.

Vi vil derfor nøjes med at henvise dig til det materiale der allerede findes på Instituttets hjemmeside. Rådet vil løbende opdatere oplysningerne på hjemmesiden.

Byrettens vurdering af Instituttets arbejde med genudgivelser kan findes i byrettens dom på Instituttets hjemmeside.

Med venlig hilsen
Rådet

Venlig hilsen

Rådet for Martinus Institut
Mariendalsvej 94-96 • DK-2000 Frederiksberg
+45 38 38 01 00 • raadet@martinus.dk
martinus.dk • facebook.com/MartinusInstitut
martinuscenter.dk • facebook.com/MartinusCenter