Martinus' værk samlet i en "portfolio"-fil

Et "Portfolio"-dokument er et dokument, som indeholder en samling af pdf-filer.
Dokumentet kan åbnes via gratisprogrammet Adobe Reader, som kan hentes på Adobes webside.
Adobe Reader er standardprogammet til at åbne pdf-filer, men kan desuden åbne portfolio-filer.

Download Portfolio-fil med hele Martinus' værk (602 MB)

"Portfolio"-filen vil blive løbende opdateret, så man bør checke med mellemrum, om man har den seneste version.
Den nuværende har navnet "2011.12.22-portfolio-martinus-vaerker.pdf" efter datoen for opdateringen.


Vejledning til hvordan man bruger "Portfolio"-filen med Martinus værk.


Når portfoliofilen med Martinus værk er downloadet og åbnet, skulle der gerne fremkomme nedenstående vindue. Man skal være opmærksom på, at der kan gå nogle minutter inden programmet har indlæst hele dokumentet.

Man kan bruge portfolio-dokumentet både til at navigere rundt i hele værket og til at søge i værket. Begge disse muligheder vil blive gennemgået i det følgende.

Navigation



Programvinduet er opdelt i to sektioner. En nederste hvor man vælger et dokument, som så vises i den øverste sektion. Dokumentet kan vælges med musen, eller alternativt kan man bevæge sig frem og tilbage med tastaturets piletaster. En tredje mulighed består i at bruge frem- og tilbagepilene i hver side i den øverste sektion. - Vær opmærksom på, at der kan gå nogle sekunder, inden teksten står helt skarpt i det valgte dokument.

Man kan åbne det enkelte dokument i vinduets øverste sektion ved at dobbeltklikke på dokumentet enten i det lille billede i den nederste sektion eller i det store i den øverste sektion. Man kan da skrolle frem og tilbage i det valgte dokument ved hjælp af skrollehjulet i musen eller ved hjælp af op- og ned-pilene, der kommer frem nederst,når musen føres over dokumentet, således som det illustreres på følgende billede:



Dokumentet lukkes igen ved at klikke på krydset i cirklen på dokumentets øverste højre hjørne. Hvis der dobbeltklikkes på selve dokumentet, åbnes dokumentet som en selvstændig pdf-fil. Bemærk, at dokumentet ikke af sig selv returnerer til første side, når det lukkes ned, men bliver på den side, man har skrollet ned til.

Søgning

Følgende eksempel viser en søgning på "tærskelens vogter". Da OCR-behandlingen (programmet der genkender teksten i det skannede billede, så der kan søges i den) ikke er fejlfrit, kan det være en god idé at søge på forskellige dele af søgeordet eller -ordene. I dette tilfælde kunne man således søge på både "tærske" og "vogter". Man skriver søgeordet i øverste højre hjørne som vist her:



Man klikker herefter på kikkertsymbolet, og søgningen starter. Søgningen kan tage lidt tid, og først efter at en cirkel med roterende gul farve er væk, er søgningen færdig. Man kan under "Sort by" vælge mellem "Relevance Ranking", "Filename" og "Date Modified". Ved valg af "Relevance Ranking" vises de dokumenter, hvor der er flest forekomster, først. Ved valg af "Filename" vises dokumenterne i alfabetisk orden efter filnavn. - Som det ses, starter alle artiklernes filnavne med "art-" og småbogsartiklerne med "sb-". "dev-" er Det evige Verdensbillede og "lb" Livets Bog. Filen "tot-martinusartikler samlet" indeholder samtlige artikler i en og samme fil, så der vil derfor kunne være dubletter i søgningen.

Ved at klikke på den lille pil til venstre for søgefeltet (eller ved at trykke på F3-tasten på tastaturet) vises den første forekomst i det relevante dokument. Og ved at klikke igen, kommer det næste dokument og således fortsættende. Man kan med musen trække listen af søgeresultater rundt på skærmen, hvis den dækker over relevante steder i teksten. Hvis man arbejder på to skærme, kan den endda med fordel trækkes over på den anden skærm.

Som ovenfor nævnt vil portfoliofilen blive løbende opdateret, så man bør checke med mellemrum, om man har den seneste version. Den nuværende har navnet "2011.12.22-portfolio-martinus-vaerker.pdf" efter datoen for opdateringen.